Foodpeople er et økologisk bagerkollektiv og håndværksbageri, der bager bake-off til professionelle køkkener. Vi tror ikke på genveje. I stedet tror vi på levende surdej, lange fermenteringer, gode råvarer, økologi og bagere, der får lov til at bruge deres håndværk. Vi hedder Foodpeople, fordi vi er drevet af holdninger, værdier og af mennesker, der deler vores nysgerrighed og passion for mad. Udgangspunktet er forankret i italienske og nordiske håndværks- og bagetraditioner, men rødderne er danske og udsynet internationalt. Hver dag bager vi kvalitetsbrød fra vores bageri på Amager, København til foodservice og professionelle køkkener. Oplev vores store sortiment af Sandwichbrød, Burgerboller samt vores Pizza- og Artisanunivers, og inspirerende smagsprøver. Vi er Foodpeople - real food, real people.