Axel Månsson

Deling

Innovation, selvforsyning og økologi i fokus. Gartneriet Axel Månsson A/S ligger i Brande i Midtjylland. Månsson producerer en bred vifte af økologiske grøntsager og økologiske æg. Der er fokus på cirkulær produktion, som øger deres selvforsyning og nedbringer ressourcespild mest muligt. Mangfoldigheden af grøntsager fordeles på godt 30 forskellige arter: Mange varianter af løg, salater og kål, fennikel, bladselleri mm. Månsson har også eget løgskrælleri og leverer både hele og snittede convenienceprodukter af løg. Lysten til forandring og innovation er en stor drivkraft, og det har været det siden starten i 1976. Axel var blandt de første til at indføre økologisk grøntsagsproduktion i Danmark, og er et vigtigt led i at passe bedre på vores jord.