
Early Harvest ekstra jomfru olivenolie
Early Harvest markerer starten af en ny olie sæson. Den er produceret af de allerførste håndplukkede Koroneiki oliven, som stadig er umodne. Alle oliven bliver koldpresset inden for et par timer for at opretholde kvalitet og aroma, og olien hældes på flasker umiddelbart efter uden nogen form for filtrering.
At olien er ufiltreret betyder, at der stadig findes små partikler af frugten i olien, som beriger smagen og forsyner olien med dens grønne, uklare farve.
Smag og aroma er stærk og leder tankerne hen på nyslået græs og friske urter med en let bitter eftersmag. Det vil føles som en brændende fornemmelse på tungen og i ganen. Syreindholdet er mindre end 0,3%, hvilket kendetegner en meget eksklusiv olie – Jo lavere syreindhold, jo bedre olie.
Om virksomheden
Carl B. Feldthusen blev grundlagt i 1916, og vi er stolte af at kunne fejre over 100 år i fødevarebranchen. Som specialister i fødevarer fra Middelhavsområdet finder du hos os et nøje udvalgt sortiment fra selvsamme område. Lige fra græske kvalitets oliven og -olier til italienske pestoer, soltørrede tomater og marinerede grøntsager. Alle vores leverandører er udvalgt med omhu og kvalitet for øje - nogle er nye, andre har vi samarbejdet med i mere end 75 år. Nøgleordene hos os er troværdighed, kvalitet og autenticitet.
Se mere om Carl B FeldthusenBook din gratis billet I dag
Book din gratis billet allerede i dag. Så er du sikret adgang til årets fødevaremesse for professionelle.
19. MARTS 2025 – kl. 09.00 til 18.00
HAL C – MESSECENTER HERNING